Artiklen indeholder reklamelinks

Maratonløbere og andre elitesportsudøvere bruger oftere og oftere den nemme udvej, hvis benene er trætte eller skulderen gør lidt ondt. Flere og flere bruger nemlig smertestillende før et langt løb eller en vigtig håndboldkamp.

Det er nemlig blevet sådan, at vi presser os selv mere og mere rent fysisk. Det er blevet en trend at løbe diverse halv- og helmaraton, gennemføre ironmans og dyrke idræt, selvom vores krop siger fra. Når kroppen ’brokker sig’ og gør ondt, løser vi det med smertestillende medicin som for eksempel ipren og ibuprofen, og presser derfor vores krop endnu mere end hvad godt er.

Overmedicinering kan skabe afhængighed

Når man føler, at smertestillende medicin er en nødvendighed for, at man kan udføre de mål, som man har sat sig, kan det let føre til en decideret afhængighed. Det er nemlig helt naturligt, at man er tilbøjelig til at blive afhængig.

Hvis man har vænnet sig til at tage smertestillende hver gang, man skal præstere, kan det være svært at vænne sig af med det igen. Når man indtager smertestillende piller, er det nemlig ligeså meget vanen, der gør, at det ikke er sikkert, at man stopper med at tage dem, når smerterne forsvinder, og så er en afhængighed skabt.

Det kan være en lang proces at skulle afvænne sig selv og sin krop fra en decideret medicinafhængighed. Normalvis foregår afvænningen på den måde, at patienterne skal undgå at indtage smertestillende medicin i op til to måneder – også selvom de skal præstere i den tid. På den måde lærer man nemlig andre alternativer til, hvordan man kan håndtere smerterne, og man lærer samtidig at lytte til sin krop, fordi den fortæller sandheden, når den ikke har for eksempel ipren i systemet.

Konsekvenser af medicinafhængighed

Man kan blive afhængig af smertestillendeHvis man først gør sig selv og sin krop afhængig af smertestillende, og får en følelse af, at det er nødvendigt, når man skal yde eller præstere, kan det have store konsekvenser.

Først og fremmest kan man som idrætsudøver ikke mærke de signaler, som kroppen sender, når man har smertestillende i kroppen konstant. Man yder på ekstra energi, og føler derfor ikke, når kroppen naturligt siger stop, hvis den bliver presset for meget.

Det kan give skader og mén, når kroppen ikke får ro, eller bliver taget hensyn til. Hvis en krop bliver brugt for meget, bliver den slidt, og det er altså godt givet ud at passe godt på sin krop. Man skal trods alt have den resten af livet.

Mange anser smertestillende medicin som værende ufarligt, men de har altså også en del alvorlige bivirkninger, som mange ikke kender til.

Hvis man har et overforbrug af smertestillende piller, kan man blandt andet opleve bivirkninger som:

  • Blodprop i hjertet, lunger og ben
  • Forgiftning
  • Indre blødninger
  • Astma
  • Maveblødninger

Derudover kan et overforbrug af smertestillende piller fremtvinge en medicinsk hovedpine, og på den måde har pillerne altså pludselig ingen effekt.

Det kan altså være svært at kvitte de smertestillende piller. Både fordi man gerne vil præstere uden at have smerter i muskler og led, men også fordi man kan have skabt en decideret afhængighed.

Det er vigtigt at være god ved sin krop, lytte til den og give den hvile, når den trænger til det. På den måde holder den sig bedst muligt, og man er fri for at indtage for mange ipren i forbindelse med et maraton.