Artiklen indeholder reklamelinks

Danskerne er storforbrugere af smertestillende medicin. Så meget, at hver dansker gennemsnitligt indtager mere end 166 piller om året. Det er en god andel, når man tager i betragtning, at børn og unge også er medtaget i denne beregning, samt at smertestillende behandling på hospitaler ikke er regnet med.

Til dagligdagsbrug kan smertestillere i form af Ipren og Panodil Zapp være ganske udmærkede. Men for patienter, der lider af kroniske tilstande, hvor smerterne er en følgesvend og fast del af hverdagen, kan alternative behandlingstilbud være det sunde valg.

Det er nemlig ikke sundt for kroppen at være under konstant smertelindrende behandling med kemikalier. I tilfælde, hvor behovet for smertelindring er meget stort og vedvarende, er der tilmed en risiko for, at der vil skabes en afhængighed af de smertestillende mediciner. Afhængighed af smertestillende medicin kan være lige så farlig som afhængighed af alkohol og stoffer.

Akupunktur som alternativ smertelindring

 

her er mulighed for alternativ behandlingDen kinesiske behandlingsform, akupunktur, har været kendt i et par tusinde år, men aldrig rigtig været anerkendt af den moderne lægevidenskab. Teorien bag akupunkturens virkninger bygger da også på yin og yang og energibalance i kroppen. Det er altså langt fra den meget eksakte lægevidenskab, som vi kender i dag.

Alligevel er akupunktur dog blandt de mest anerkendte alternative behandlingsformer. Akupunktur går i grove træk ud på, at man stikker lange nåle ind i nogle bestemte af kroppens ”energibaner”. Afhængigt af, hvor man sætter nålene, og hvor længe de bliver siddende, kan akupunktur, efter sigende, kurere en række sygdomme. Heriblandt altså også virke smertelindrende.

Hvor man i traditionel kinesisk medicin snakker om yin og yang, kroppens balance og de 12 energibaner, mener nogle læger i dag, at de 12 energibaner kan være kroppens 12 kranienerver. Nerver, der går fra rygmarven og ud i hele kroppen gennem det autonome nervesystem.

Psykisk smertelindring

Det er beviseligt, at ydre faktorer spiller betydeligt ind på den enkelte persons oplevelse af sine smerter. Stress på arbejdet, sorg over et tab, økonomiske problemer og lignende kan have en meget stor betydning for, hvor ondt de kroniske smerter gør.

På den måde kan disse problemer til dels selvforstærkes, da de større smerter oven i problemerne kan ende som en negativ spiral. Det kan derfor være til stor hjælp at få professionel hjælp til at overvinde nogle tilsyneladende irrelevante problemer, for at få bedre smertelindring.

At lytte til musik kan også virke smertelindrende, da god musik spærrer for hjernens evne til at opfatte smerterne. Det samme gælder motion – motion virker smertelindrende, fordi kroppen udløser endorfiner, når den arbejder. At danse til dejlig musik kan altså virke overraskende godt mod smerter.

Andre alternative former for smertelindring

Da smerter fylder rigtig meget for de, der lider under dem, forskes der utroligt meget i smerters natur og naturlig smertelindring. Alt forsøges. Blandt øvrige alternativer til traditionel, medicinsk smertelindring, kan nævnes hypnose, som minder om akupunktur på den måde, at det er en gammel skik, men ikke lægeligt anerkendt. Dog skulle hypnose altså også være effektivt – for dem, der i hvert tror på det.

Ved lokale smerter, kan pebermynteolie, chilli og tigerbalsam også virke smertelindrende på grund af de kradse stoffers evne til at irritere hudens små nervespidser. Det forhindrer nogle af smertesignalerne i at nå frem til hjernen, hvor smerten ’føles’.