Artiklen indeholder reklamelinks
Gigt er en folkesygdom, som beklageligvis rammer mange mennesker i Danmark og rundt om i verden. Betegnelsen dækker faktisk over en række forskellige sygdomme, som dog alle har nogle fællestræk, og en af måderne at behandle sygdommene på er med såkaldte NSAID’er.
Sygdommene under gigt-betegnelsen foregår også inde i kroppen så at sige, og det er en af grundene til, at man kan bruge NSAID’er til smertebehandling.
Det er dog oftest ikke noget, man vil få anbefalet til længerevarende brug.
Denne type præparater bruges også til sådan noget som en sportsskade eller et slag på kroppen, som volder smerter og kræver smertebehandling.
Hvad betyder det mærkelige navn?
NSAID står for Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs, som på dansk vel kan oversættes til noget lignende ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler.
Det er altså præparater, der ikke indeholder steroider og kortikosteroider, men som til gengæld virker dæmpende mod den inflammation – altså det, der normalt kaldes betændelsestilstand – som kan opstå inde i kroppen.
Betændelsessituationen har ikke nødvendigvis noget med bakterier at gøre, og derfor er navnet måske ikke det bedste. Reelt er inflammation en betegnelse for kroppens reaktion på noget, der så at sige angriber kroppen.
Det kunne være et slag, noget der irriterer huden eller det kan også være en bakterie eller virus. Der sker en lang række ting, når kroppen bliver ramt af eksempelvis et slag fra et fald eller lignende, og paraplytermen for de reaktioner er inflammation. Det er den reaktion, NSAID’er dæmper.
Bivirkningerne er potentielt mange
Selvom det ikke er alle, der oplever alle bivirkninger ved medicin, skal man alligevel være opmærksom på dem. Det gælder naturligvis også NSAID’er, som har en del potentielle bivirkninger.
Det er heldigvis sjældent, de alvorlige bivirkninger opstår, men de hyppigst forekommende bivirkninger ved NSAID’er er sådan noget som hovedpine, svimmelhed, kvalme og opkast samt mavesmerter.
Har man i forvejen en sart mave, skal man være opmærksom på, at NSAID’er potentielt kan give mavesår og maveblødninger.
Derfor skal man altid afstemme med sin læge, inden man begynder at indtage lægemidler.
Et NSAID, der kan købes i håndkøb er sådan noget som Ibuprofen, mens andre skal fås på recept efter en snak med lægen. Det er anbefalelsesværdigt at snakke med lægen, selv inden man begynder at indtage NSAID’er, der kan købes i håndkøb.
Der findes alternativer til smertebehandling
Selvfølgelig findes der også alternativer til NSAID’er, når man søger smertebehandling. Hvilket alternativ, der passer bedst til en, kommer selvfølgelig an på den type smerte, man gerne vil have behandlet.
Til hovedpine vil man ofte få anbefalet produkter, som indeholder stoffet paracetamol. Det er det aktive stof i produkter som Panodil og Pamol, og det er et smertestillende produkt, som har en relativt lille portefølje af bivirkninger.
Til langvarige behandlinger mod gigtsmerter, kan man let støde på folk, der har haft gode oplevelser med produkter med stoffet glucosamin. Videnskaben kan ikke rigtig blive enige om, hvorvidt de kan finde evidens for en virkning, fordi der er flere måder at sammensætte stoffet på, men mange mennesker sværger til denne type medicin for at lindre smerterne ved gigt.
Det er dog værd at notere sig, at glucosamin ikke i sig selv er smertestillende – det arbejder ved at arbejde med de berørte led og ad den vej direkte påvirke smertemængden.