Artiklen indeholder reklamelinks
Menstruation er en del af kvindens forplantningscyklus, og er noget alle kvinder i den kønsmodne alder skal igennem. Men med menstruation følger ofte også menstruationssmerter. Langt de fleste kvinder kender til menstruationssmerter – faktisk oplever hele 9 ud 10 kvinder smerter i forbindelse med deres menstruation.
Menstruationssmerter er helt normale og er ikke farlige, men kan være rigtig ubehagelige og smertefulde – særligt for de kvinder, der rammes særligt hårdt af smerter under menstruationen.
Hvorfor opstår menstruationssmerter?
Menstruationssmerter opstår i forbindelse med menstruationen. Menstruation opstår, når ægget i livmoderen ikke bliver befrugtet, hvormed slimhinden i livmoderen afstødes. Denne afstødning af slimhinden kan for mange kvinder give smerter i underlivet. Smerterne opstår lige inden menstruationen kommer og varer i mange tilfælde en-to dage. Mange beskriver menstruationssmerter som kramper i underlivet, der spreder sig til lænden, lårene eller maven.
Det er meget forskelligt, hvor slemme menstruationssmerterne er. Nogle kvinder får meget svære mavekramper, andre får få smerter, mens andre igen slet ikke mærker nogle smerter, når menstruationen melder sin ankomst. For dem som oplever voldsomme menstruationssmerter, kan det være svært bare at ignorere dem. Derfor er det godt at have nogle gode tips ved hånden, som kan være med til at mindske smerterne, når menstruationen melder sig.
Sådan afhjælper du menstruationssmerter
Herunder får du fire tips, som du kan gøre brug af, når du får din menstruation, og du gerne vil lindre smerterne og gøre den tid på måneden lidt mere behagelig.
Smertestillende
Rigtig mange gør brug af smertestillende, når de har menstruationssmerter og kramper i underlivet. Panodil er smertelindrende og virker effektivt på smerter som menstruationssmerter. Har du svært ved at synke tabletterne, findes Panodil også som brusetabletter, der opløses i et glas vand.
Varme på maven
Har du menstruationssmerter, kan det hjælpe at lægge en varmepude, varmedunk eller varmeplaster på maven. Varmen hjælper med at lindre menstruationssmerterne og føles behageligt – så længe du ikke lægger varmepuden eller -dunken direkte på den bare hud.
Massage af maven
Ved menstruationssmerter er der også mange, der har gavn af massage. Prøv at massere blidt på maven, hvor du har ondt, i cirkulære bevægelser. Denne blide massage af maven kan være med til at lindre smerterne en smule.
Fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet og motion frigiver endorfiner, som er de hormoner, der bidrager til godt humør og positiv tænkning. Disse endorfiner fungerer som en slags smertelindring, der kan hjælpe på menstruationssmerterne. Selv en lille gåtur kan være virke smertestillende og samtidig hjælpe dig med at komme i bedre humør.
Det skal du være opmærksom på
Hvis dine menstruationssmerter er næsten uudholdelige, du får feber under din menstruation, eller du har mavesmerter, selvom du ikke har din menstruation, er det vigtigt at kontakte lægen. Nogle kvinder oplever menstruationssmerter, der er så voldsomme, at de ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Her er det vigtigt at gå til lægen, da lægen kan undersøge, om der er nogen underliggende sygdomme eller tilstande, der ligger til grund for dine smerter.
Nogle kvinder, der har mange menstruationssmerter har desuden gavn af at komme på hormonel prævention som p-piller. Brugen af disse kan medføre en nedsættelse af smerterne, så menstruationssmerterne ikke er nær så kraftige, som de ellers ville være.