Smertestillende piller har et aktivt stof, som er det, der så at sige virker i kroppen. De andre stoffer i pillerne eller tabletterne har som regel ikke nogen nævneværdig effekt på kroppen, de ska, bare understøtte det aktive stof.

Når det så er sagt, så bliver det aktive stof brugt i mange forskellige sammenhænge og indpakninger – både fra forskellige mærker, men også fra samme mærke.

Det kan selvfølgelig undre, at det er nødvendigt at lave piller med det samme stof på flere måder. Det er trods alt det samme aktive stof og dermed de samme lidelser eller symptomer, der bliver behandlet.

Men der er faktisk mening med galskaben – der er gode grunde til, at nogle firmaer laver flere versioner af, hvad der i mange henseender er det samme medicin.

Et eksempel er produkterne fra Pinex, for nu at tage et eksempel, som vitterligt laver flere former for smertestillende medicin. Det er altså præcis det samme aktive stof, fordi det er samme virksomhed, men der er flere måder at indtage medicinen.

Tabletten – klassikeren

Den helt klassiske måde at indtage smertestillende medicin er tabletten. Den lille pille er i mange tilfælde nem at indtage, og pillerne er lette at opbevare.

Tablettens historie er lang, og det er de færreste, der ikke på et eller andet tidspunkt har prøvet at tage en pille i en eller anden sammenhæng.

Helt overordnet er det en god måde at opbevare medicin, fordi det kræver meget lidt plads i en husholdning, og pillerne kan opbevares i skabe, skuffer, på hylder eller hvor man nu har lyst til. Tabletterne er meget tilgivende, så længe holdbarhedsdatoen ikke er overskredet.

Dog skal man altid huske at læse indlægssedlen på alt medicin, man har og har tanke om at tage, så man er sikker på, at man ikke opbevarer medicinen forkert.

Brusetabletten – hurtig virkning

Brusetablet

Smertestillende fås også som brusetabletter, der skal opløses i vand, som så skal drikkes. Den helt store fordel ved en brusetablet er, at tabletten allerede er opløst, når den kommer ned i maven.

Det betyder, at kroppen lettere kan optage det aktive stof, som så kan arbejde og virke hurtigere i kroppen. Det kan altså betyde en hurtigere lindring af smerterne.

Som mange nok har opdaget, så kan der nogle gange ligge noget pulver i bunden af glasset, når man har drukket vandet, efter tabletten er opløst. Derfor er det en god ide at røre i vandet, inden man drikker det, når bruset er forsvundet.

Man skal dog være opmærksom på, hvordan man opbevarer sine brusetabletter. Tabletterne kan være meget følsomme over for vand – de er trods alt designet til at blive opløst i væsken – og derfor skal man passe på med eksempelvis at opbevare brusetabletter på badeværelset.

Smeltetabletten – let at synke

Har man synkebesvær eller ondt i forbindelse med at synke, kan det være en kamp at sluge en pille eller et halvt glas vand. Derfor har man opfundet smeltetabletten, som virker på den måde, navnet antyder.

Tabletten smelter enten på tungen eller under den, og på den måde kan man indtage tabletten sammen med det spyt, man alligevel synker.

De fleste smeltetabletter kan desuden tages uden vand, og derfor er de praktiske at have med på rejser eller lignende omstændigheder, hvor vand ikke altid er lige ved hånden.

Det tager ikke alt synkebesværet eller generne ved at synke, men det er en meget skånsom måde at indtage smertestillende medicin, hvis man har svært ved at få noget ned.

Suppositorier også kendt som stikpiller

Suppositorier stikpiller

Den sidste måde er suppositorier, som mange kender under navnet stikpiller. Som de fleste ved, skal suppositorier/stikpiller føres op i endetarmen.

Denne form er ofte anvendt hos små børn, som ikke kan eller ikke vil indtage medicin oralt, og som har brug for medicin på anden vis, men hvor der ikke administreres medicin intravenøst.

Suppositorier kan også anvendes, hvis den sygdomsramte er meget plaget af opkast og dermed ikke kan holde noget i maven. Med suppositorier kommer stoffet ikke ind i maven og kan dermed ikke kastes op, og derfor virker det stadig.