Artiklen indeholder reklamelinks

Gigt er en bred betegnelse, som faktisk dækker over 200 forskellige sygdomme, der alle har det til fælles, at det er sygdomme, der rammer bevægeapparatet – altså led, muskler og knogler. Almindeligvis bruges betegnelsen gigt dog for sygdomme som leddegigt og slidgigt. Flere end 700.000 danskere har gigt.

Det er altid svært at få stillet en diagnose på en kronisk sygdom – og det er ingen undtagelse med gigt. Mange gigtpatienter får stillet diagnosen efter at have gået i gennem en lang periode med smerter, ubehag og lignende symptomer, som får dem til at gå til lægen.

Når beskeden lyder på gigt, skal man indstille sig på et liv, hvor smerter er en fast del af hverdagen. Jo tidligere gigt diagnosticeres, desto bedre kan symptomerne behandles, og sygdommens udvikling kan bremses. Men smerterne vil, for de flestes vedkommende, altid være der.

Smertelindring for gigtpatienter

her er den rigtig smertelindringFordi smerterne vil være en livsledsager for de fleste gigtpatienter, er det naturligt, at mange begynder at undersøge muligheder for smertelindring ved alternative behandlere og med alternative lægemidler. I de tilfælde, hvor smerterne er næsten uudholdelige, er de fleste åbne over for at prøve hvad som helst.

De fleste gigtpatienter støder på lægemidlet glucosamin, som er et af de måske mest omtalte og kendte smertestillende midler til gigtpatienter. Gigtpatienter kan dog også brug ganske almindelig paracetamol, som er det smertestillende stof, der findes i fx Panodil.

Hvor Panodil anvendes alene som et smertestillende middel, der ikke forhindrer ledskader eller virker antiinflammatorisk, findes der også forskellige slags gigtmediciner, som også har disse egenskaber. Glucosamin virker desværre kun til at behandle symptomerne, selvom der er forskning, der peger på, at nogle slags glucosamin medvirker til at gendanne skadet bruskvæv.

Smertelindring med NSAID-præparater

På listen over smertestillende præparater til gigtpatienter udgøres den længste del af NSAID’er. Her finder man alment kendte smertestillere som Ipren og Ibuprofen. NSAID står for Non-Steroide Anti-Inflammatoriske farmaka. Det vil sige en type mediciner, der ikke indeholder stereoider såsom binyrebarkhormon, men som alligevel virker anti-inflammatorisk.

Ved gigtsygdomme som leddegigt og slidgigt, der kaldes inflammatoriske gigtsygdomme, fordi de opstår som følge af og med følge af betændelsestilstande i leddene, anvendes anti-inflammatoriske stoffer til at bekæmpe tilstanden af betændelse i kroppen.

Alternativ smertelindring til gigtpatienter

alternativ behandling mod gigtSom alternativ til alle de farmaceutiske tilbud findes smertelindring gennem akupunktur, akupressur og lignende alternative behandlingsformer. Fælles for dem er, at nogle mener at have stort gavn af disse, når det kommer til effektiv smertelindring – men også, at det ikke anerkendt i lægevidenskaben.

For at få fuldt udbytte af alternativ behandling er det vigtigt at bevare et åbent sind. Hvis man ikke tror på, at det virker, og generelt forholder sig meget skeptisk, er det helt sikkert svært at få gavn af behandlingen. Ligeledes findes der også en masse videnskabelige beviser for, at hovedpinepiller ofte virker mere på grund af en placeboeffekt end noget andet.