Hvornår bruges smertestillende?

Brugen af smertestillende medicin er ikke begrænset til operationsstuer, hvor patienten bedøves, så kirurgen uhindret kan udføre sit arbejde. Danskerne spiser rigtig mange smertestillende piller hvert år, nemlig cirka 166 piller i gennemsnit indtages der pr. person. Men hvornår er det egentlig okay at spise en pille? Nogle forsøger at undgå alle former for medicin, hvis de kan komme til det, mens andre har et rimelig laissez fair forhold til deres omgang med mediciner.

Brug af smertestillende mod hovedpine

Det er helt normalt at spise smertestillende, når man har hovedpine. Hovedpinepiller kan købes i de fleste supermarkeder, kiosker og tankstationer, sågar bagerforretninger har hovedpinepiller i sortimentet. Det er altså nemt og bekvemt at tage en lille pille, når hovedpinen melder sig.

Men er det okay at bruge piller som et quick fix hver gang?

Der er ingen tvivl om, at det er godt, at der findes en nem løsning til fx travle forældre, som ikke har tid til at vente på at hovedpinen går over af sig selv. Her er Panodil på banen med tilbuddet om Panodil Zapp, der kan ”Zapp’e smerten væk”. Altså en rigtig nem løsning.

Det er dog ikke uproblematisk at spise hovedpinepiller.

Kroppen sender nemlig kun smerterne ud, fordi der er et problem, der skal løses. I mange tilfælde er det småting som søvnmangel, tørst eller sult, der forårsager hovedpinen. I værste tilfælde kan hovedpinen være symptom på en alvorligere, underliggende tilstand.

Spiser man hovedpinepiller for at kurere sin hovedpine, symptombehandler man blot. Det vil sige, at man fjerner symptomerne, men ikke årsagen til dem. Det meget afslappede forhold til lægemidler, som danskerne generelt har, i hvert fald når det drejer sig om smertestillende, tegner desværre et billede af, at man ønsker nemme løsninger frem for et godt helbred.

saadan bruger du smertelindringDøjer man meget med hovedpine kan det både være symptom på en alvorlig sygdom, men det kan også være kendetegnende for en usund livsstil med stress, søvnunderskud og dårlige spisevaner. Kost og motion er essentielle faktorer i sund livsstil, og det er ikke kun hovedpiner man kan undgå ved at leve sundt. Mange andre sygdomme er også livsstilsbetonede, og kan derfor også undgås ved at leve sundere.

I mange tilfælde går hovedpinen dog væk med blot en enkelt eller to panodiler, og i de tilfælde, hvor der ikke umiddelbart er nogen identificérbar årsag, kan det være fint at spise en hovedpinepille mod smerten. Men grundlæggende er det bedre at lytte til sin krop og finde årsagen til smerten.

Smertestillende ved længerevarende sygdom

Ved længerevarende sygdom, f.eks. ovenpå en operation eller i forbindelse med en kronisk sygdom, f.eks. gigt, er smertestillende medicin ofte en nødvendighed. Blandt andre gigtpatienter lever med en kronisk tilstand, som for mange er præget af smerter, og her er det essentielt at behandle smerterne på en måde, så livet bliver udholdeligt, men også så kroppen ikke skades yderligere.

Et stort forbrug af visse smertestillende præparater kan nemlig medføre andre ubehagelige tilstande, som fx mavesår. Det er en uhensigtsmæssig følge, som kun kan undgås ved at undlade at spise medicinen.

Har man et behov for smertestillende behandling af den ene eller anden årsag, er det desuden vigtigt at være opmærksom på risikoen for afhængighed. Afhængighed af fx morfin og morfinlignende præparater kommer ofte snigende, og næsten alle kan opleve at blive afhængige. Det er derfor vigtigt at være opmærksom og undgå at overmedicinere i den forbindelse,

Pin It on Pinterest