Hvad er smertestillende?

Smertestillende medicin kommer i mange former og styrker. Til dagligdags brug findes de såkaldte hovedpinepiller som er en gruppe af milde smertestillere til milde smerter. De kan fås med paracetamol, ibuprofen og acetylsalicylsyre og har lidt forskelligheder.

Derudover kendes de stærke smertestillere såsom morfin og morfinlignende præparater, som både bruges efter operationer, men som også kan udskrives på recept til dem, der lider af meget stærke smerter, fx folk med diskusprolapser.

Ibuprofen

saadan virker smertestillendeIbuprofen er et non-steorid anti-inflammatorisk lægemiddel, der kan købes under navnene Ibumax, Ipren og Ibuprofen. Virkemidlet ibuprofen anvendes mod mildere smerter, feber og gigtsygdomme. Ibuprofen er især godt, når der er tale om en inflammatorisk sygdom, hvilket mange gigtsygdomme er.

Ibuprofen er afledt af propionsyre, som første gang blev fremstillet syntetisk i 1960’erne i en britisk apotekerkæde. Ibuprofen er et stærkt middel, som det frarådes at anvende under og umiddelbart efter graviditet, ligesom længere tids hyppig anvendelse øger risikoen for mavesår betragteligt. Ibuprofen, når det kombineres med alkoholindtag, er også en farlig cocktail for leveren.

Morfin

Morfin er et alkaloid opioid, som forefindes i opiumsvalmuer. I dag fremstilles morfin dog syntetisk. Lægemidlet morfin er kraftigt smertestillende, og bruges kun til behandling af stærke smerter. Morfin er desuden stærkt vanedannende, og man undgår derfor helst længerevarende medicinsk behandling med morfin, og anvender i stedet hellere andre smertestillere.

Ved længerevarende brug af stærke smertestillere, kan man hurtigt opleve symptomer på afhængighed. De kan for eksempel komme til udtryk ved, at man oplever smerter nærmest på klokkeslæt, når man skal tage sin dosis, og man derfor føler, at man stadig har brug for behandlingen.

Sådan virker smertestillende medicin

Når man oplever smerter kan de være opstået på flere forskellige måder. Nogle smerter er akutte og opleves umiddelbart meget stærke, hvorefter de toner ud og bliver til en mere stump fornemmelse. Andre smerter er kroniske og kommer og går uden nødvendigvis et tydeligt mønster.

Ved akutte smerter, hvor en bestemt faktor er skyld i smertens opstand, sendes signaler til rygmarven og videre til hjernen, hvor smerten opfattes. De akutte smerter opstår ved påvirkning af hud, væv, sener eller indre organer, og smerten skal fungere som et advarselssignal, der har til formål at få smerten til at stoppe. Hvis du for eksempel brænder dig, fortæller smerten dig, at du skal trække hånden til dig. Denne reaktion kommer som regel helt automatisk, men i andre tilfælde kræver det en bevist handling at stoppe det, der forårsager smerten.

De svagtvirkende, ikke-opioide smertestillere virker ved at forhindre kroppens udløsning af visse stoffer, som ellers udskilles i forbindelse med en smerte, og som udløser selve smertefølelsen. Det er altså ren symptombehandling, men effektivt, når det er nødvendigt.

De opioide smertestillere virker ved at påvirke celler i nervesystemet, så smerten ikke mærkes. Ligesom de svagtvirkende smertestillere, er opioider kun symptombehandlende. Smertestillende medicin kan altså aldrig behandle årsagen til smerten, men kan behandle smertefølelsen.

I tilfælde af ryg- og skuldersmerter, f.eks. ved et hold i nakken, kan smertestillende medicin være nødvendigt for at få de opspændte muskler til at slappe af og ”gå ud af spænd”. Her kan den smertestillende medicin næsten kurere årsagen – den er i hvert fald med til at gå helingen hurtigere og mere smertefri.

 

Pin It on Pinterest